Tårnby Kirke - TÅRNBY GUIDEN

Gå til indhold

Hoved menu:

Tårnby Kirke

Værd at se > Tårnby
Lad det være fastslået med det samme, at Tårnby Kirkes tidligste historie kun i begrænset omfang bygger på do­kumenterede oplysninger, men derimod på formodninger.
Nogle gæt går ud på, at Tårnby Kirke er bygget af Absalon i begyndelsen af 1100-tallet, men det er en umulighed, idet Absalon er født omkring året 1128, og det vides, at han i sin tidligste ungdom rejste til Paris for at studere. En kilde mener, at det er Absalons farfar, Skjalm Hvide, der har bygget kirken tidligt i århundredet.
Skjalm Hvide var kongens ombudsmand på Sjælland, og det fortælles, at han ejede en del jord og således kunne betragtes som en "stormand".
Byggetidspunktet kan passe meget godt med, at man netop på den tid byggede mange stenkirker rundt om i Danmark, men det er sådan set også det eneste spor, der kan underbygge denne kilde.
Forud for anlæggelsen af den faste forbindelse over Øresund, blev der, som tidligere nævnt, i området omkring Tårnby Torv udført en række arkæologiske udgravnin­ger. Ingen af disse peger direkte hen mod et bygningsår for Tårnby Kirke, men i en bog om udgravningerne, »Tårnby: Gård og landsby gennem 1000 år«, skriver re­daktøren, Mette S. Kristiansen, at det er meget muligt, at man må revurdere kirkens formodede datering så tidligt som o. 1100, idet en opførelse i 1150-1175 er mere sandsynlig.
Hvis det er korrekt, hvad vi nok aldrig får at vide, så kan Absalon godt have været bygherre, men Tårnby Kirke kan ikke mere påberåbe sig at være "Storkøbenhavns ældste ibrugværende bygning", idet kirken må dele "æren" med Hvidovre Kirke (formentlig bygget ca. 1150) og Brønshøj Kirke (bygget omkring 1160).

Kirken set fra kirkegården                    
Kirken formodes at være fra midten af 1100-tallet.
Bygningshistorie              
Den arkæologiske udgravning i 1945 afslørede bl.a., at den oprindelige kirkes mure var af kløvede marksten.
Kirken bestod af et skib, et smallere kor i øst med halvrund apsis og et dobbelttårn i vest. Af den oprindelige kirke er kun dele af skibets mure tilbage.
Kirken har formentlig haft et bjælkeloft og små rundbuede vinduer, der ligesom dobbelttårnet er forsvundet.
I tiden 1250-1300 er der blevet indsat hvælvinger i kirken. Samtidig er murene blevet gjort højere.
Nordlige våbenhus           
Først i 1300'erne blev det nordre våbenhus føjet til kirken.
Lige under gesimsen på våbenhusets østmur løber en frise med firkløverfelter.
Sydlige våbenhus             
Kirkens sydlige våbenhus består af en anseelig tilbygning, der er opført i to afsnit. Den befinder sig syd for kirken, og den nederste del stammer fra samme tid som det nordlige våbenhus.
Ca. 100 år senere er murene forhøjet med kridtkvadre.
Sakristiet     
Den tredje tilbygning er sakristiet, der er tilføjet, mens det oprindelige kor endnu stod.
Alle tre tilbygninger såvel som tårnet er opført i munkesten.
Kirketårnet  
Tårnet er opført efter de tre nævnte tilbygninger. I murværket ses bælter af kridtkvadre.
I øverste stokværk er dobbelt glamhuller i alle verdenshjørner og et stort antal blændinger.
Østgavlen    
Omkring år 1600 er det gamle kor og apsis blevet nedbrudt og erstattet af en forlængelse af skibets mure til den nuværende glatte østgavl.
Pengeblok fra 1600'erne  
Den jernbundne pengeblok er fra 1600'erne. Den har to svære låse og over pengetragten en bøjle, som skulle hindre tyve i at fiske de indsamlede penge op, fx ved hjælp af en stok med beg på.
Døbefonten
Døbefonten er det ældste stykke inventar.
Den stammer fra romansk tid og er af granit med en kraftig tovstav foroven og rundstav ved overgangen til den spinkle keglestubformede fod.
Dåbsfade     
Kirken ejer to dåbsfade, det ældste, fra omkring 1550, af messing, har i bunden drevet fremstilling af det habsburgske våben og på randen hjorte og hunde.
 
Fadet har i dag en utæthed, der indebærer, at det er nødvendigt med et andet fad ovenpå. Dette fad er af forholdsvis nyere dato.
Alteret          
Alteret er samtidigt med østforlængelsen. Det er muret med munkesten dækket af en kalkstensplade. Det er nu beklædt med træ, hvorpå er anbragt en blå tekstil med hvide striber.
Altertavlen er et maleri signeret J. Roed 1844 i en samtidig forgyldt ramme.
Billedet forestiller kvinderne ved graven.
Alterbordet  
På alterbordet står to store stager fra 1650- De har rigt profileret skaft og hviler på tre løver.
Alterbordet prydes af en 1800-tals udgivelse af den oprindelige Chr. III-bibel fra 1500-tallet.
Kalkmalerier                      
Kalkmalerierne på de middelalderlige hvælv stammer fra første halvdel af 1300-tallet.
Kalkmalerier                      
Af særlig interesse er de fire evangeliesymboler på foden af gjordebuerne.
Her Johannes.
Kalkmalerier                      
De tre østlige hvælvingsfag er udsmykket med kalkmalerier af Thomas Skovgaard efter faderen, Joakims, skitser.
I den østlige hvælving finder vi på ny de fire evangeliesymboler i Skovgaards udformning.
Her Mattæus.
Prædikestolen                  
Prædikestolen er udført i 1629, hvilket kan ses af det reliefskårne årstal på et af himlens topstykker.
Stolens fire fag har relieffer forestillende Jesu fødsel, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Himmelfarten.
Døren, der endnu i 1748 stod i flugt med nordre stolerække, krones af topstykke med Jesu monogram IHS, der er en forkortelse for Jesus (IHSOUS på græsk) men fortolkes også som en forkortelse af Iesous Hominum Salvator, Jesus menneskernes frelser.
Kirkeskibe   
I kirken er ophængt to kirkeskibe, det ældste er ophængt i 1795. Skibet bærer navnet en Prægtige, et velegnet navn til et kirkeskib.
Der har hersket usikkerhed omkring identificeringen af dette skib, men navnet hentyder sammen med ophængningstidspunktet til orlogsskibet Den Prægtige, som eksisterede på denne tid.
Det formodes, at skibet er blevet udført af en sømand, der har været i tjeneste ombord på orlogsskibet en Prægtige, og som til minde eller ære for skibet har givet sin model dette navn. Han har så foræret skibsmodellen til kirken i sit hjemsogn.
Kirkeskibe   
Det andet kirkeskib er Fregatten Jylland. Et skib, der endnu huskes som det sidste store træskib bygget umiddelbart før krigen 1864.
Det er i dag det mest benyttede træskib her i landet. Modellen er ophængt i mere end 20 kirker.
To veteraner fra Fregatten Jylland, der var med i slaget 9. april 1864, jordbruger Fritz Wilhelm Reiersen og skatteopkræver, der blev hhv. 91 og 97 år, er begge bisat fra Tårnby Kirke af sognepræst Mogens Strunge.
Det var Mogens Strunge, der tog initiativ til ophængningen af kirkeskibet til minde om de to veteraner fra krigsskibel, der er bygget af fhv. skibsbygmester Gorm H.C. Clausen, Marstal.
Ophængningen fandt sted 29. juni 1941.
Præstegården                   
Der har formentlig ligget en præstegård i Tårnby siden begyndelsen eller midten af 1300-tallet, idet der flere ste­der skrives om præstegårdens jorder. Der er så vidt vides ingen synlige rester af denne præstegård. Den nuværende præstegårds ældste del er fra 1761, me­dens hovedparten er bygget i 1791 af Lambert Daniel Bruun, der var sognepræst i Tårnby i perioden 1791 -1839.
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu