Tårnby Præstegård - TÅRNBY GUIDEN

Gå til indhold

Hoved menu:

Tårnby Præstegård

Værd at se > Tårnby
Foto: Fra et gammelt postkort.
 
Der har formentlig ligget en præstegård i Tårnby siden begyndelsen eller midten af 1300-tallet, idet der flere steder skrives om præstegårdens jorder. Der er så vidt vides ingen synlige rester af denne præstegård.
Den nuværende præstegårds ældste del er fra 1761, medens hovedparten er bygget i 1791 af Lambert Daniel Bruun, der var sognepræst i Tårnby i perioden 1791-1839.
Bruun forsøgte ifølge en notits i Liber Daticus (Kalds-bog hvori sognepræsten indfører beskrivelser af vigtige begivenheder i præstekaldet, oplysninger om kirkernes tilstand og om sognets præster og andre kirkelige embedsmænd) at få »en liden Erstatning (for) den store Bekostning jeg blev nødsaget til at gøre....«., men fik øjensynlig ingen penge, for han skriver videre: »jeg byggede derpaa en grundmuret Bygning, som kostede mig over 2000 Rdl., hvorved jeg blev sat i stor gæld.«
Han fik vist aldrig pengene, for han skriver senere »En Erstatning blev mig nægtet, og Præstegårde, som burde mig opmuntre til at opfylde min pligt at sætte præstegården i forsvarlig stand, sagde, jeg kunne have ladet være med at bygge.«

Selvejende institution
Vi skal nu helt frem til 1935, hvor Tårnby Kirke overgik til en selvejende institution og i den forbindelse frasolgtes den sidste store del af præstegårdsjorden til kommunen, som tilplantede den og omkring 1950 anlagde Tårnby Stadion.

Embedsskifte
I forbindelse med embedsskiftet i 1981 gennemgik præstegården en omfattende restaurering. Ikke blot blev den bygget om, den fik også ændret sin status. Tidligere havde den alene været præstegård i bogstaveligste forstand, dvs. det var sognepræstens bolig, og han kunne frit disponere over alle lokalerne, idet han alene havde brugsretten.
Allerede ved embedsledigheden i 1979 var der røster fremme om, at man skulle nedlægge præstegården som præstens bolig og lave den om til sognegård, men det færdige resultat blev både - og.
 
Præstens bolig blev reduceret, vaskehuset blev nedrevet, og konfirmandstuefløjen blev sammenbygget med hovedbygningen I den del af præsteboligen, der blev skilt fra, er der nu kontorer til kordegn, kirkegårdsleder, kontordame og menighedsråd, og tørreloftet er blevet til mødesal for menighedsrådet. I den nye mellembygning er toiletter, omklædnings- og baderum til kirkens ansatte, samt køkken.
Det betyder, at præstegården i dag består af en tjenestebolig til sognepræsten, der nu hedder: »Sognepræst, kirkebogsfører og begravelsesmyndighed«, idet alle præster nu tituleres sognepræster, og af kontorer og mødelokaler, der administreres af menighedsrådet.
I det gamle kordegnekontor er der nu et konferenceværelse, idet kontoret blev lagt sammen med præstens garage. I det tidligere fyrrum er der et handicaptoilet og fremdeles er der to konfirmandstuer, der dog kan slås sammen til et stort rum ved at åbne en foldedør.
Denne ændring, der blev effektueret, da pastor Andreas Woller tiltrådte i 1981, har selvfølgelig umiddelbare fordele, selvom der også er ulemper.
Al kirkens og kirkegårdens administration er nu samlet i et hus, hvilket er en stor fordel for brugerne, sognets beboere. Derfor er der stor aktivitet i præstegården både dag og ofte også aften.
 
Ulempen er bl.a., at når kontorerne er lukkede, så ringer man på hos præsten, og mange er uforstående over for, at deres problemer ikke kan løses der.
Så selvom præstegården er gammel og har ændret status, så er der stadig behov for dens forskellige funktioner, og den vil være fuld af liv, lige så længe som folkekirken består.

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu