Tømmerup - TÅRNBY GUIDEN

Gå til indhold

Hoved menu:

×

Tømmerup

Værd at se
Tømmerup landsby
Landsbyens gårde lå oprindelig langs den vestlige side af Tømmerup Stræde og Tømmerupvej, mens husene lå spredt bag gårdene mod vest ud mod fælleden.
Nogle gårde flyttede ud i begyndelsen af 1800-tallet, blandt andet den forsvundne Østergård ved Amager Landevej og Kirstinehøj ved Tømmerupvej, der har lagt navn til industriområdet i Tømmerup.
Efter udflytningen af gårdene og opførelse af andre blev landsbyen strakt ud langs Tømmerupvej fra Amager Landevej med Østergård til Kongelunden med Nøragersminde. Byen har mistet en del ejendomme gennem ekspropriationer til fordel for lufthavnsudvidelser.
I Tømmerup og Skelgårde er der i dag ca. 50 ejendomme, der spænder fra gamle gårde, husmandssteder og gartnerier til parcelhuse. Flere af de eksisterende gårde har stadig bindingsværk i dele af bygningerne samt stråtag.
Skelgårde er ikke at betragte som en egentlig landsby men som et lodsejerlaug, der i midten af 1800-tallet bestod af en snes gårde og nogle huse. Skelgårde har i retslig henseende hørt under Tømmerup med fælles foged.
 
Vi begynder turen gennem Tømmerup ved en af de få minder, der er tilbage fra den gamle landsby Maglebylille nemlig ved Naviar Allé tidligere Tømmerup Stationsvej, hvor Maglebylillestenen står. Denne sten lå tidligere ved gadekæret i Maglebylille og blev kaldt for storkestenen.
Overtroen sagde, at trådte en pige over denne sten ville hun få barn inden årets udgang. Stenen blev, efter ekspropriering af gadekæret, rejst som mindesten over befrielsen, først i Maglebylilles centrum og siden flyttet til sin nuværende plads.

Forinden du fortsætter ad Tømmerupvej, kan du tage en afstikker til slutningen af Amager Landevej. Her finder du Flyver Grillen med en lille udsigtsbakke, hvor folk samles for at se flyene starter eller lander.
Tømmerupvej 3                   
På Tømmerupvej 3 ligger Helgeshøj opført i 1903. På gårdens jorder har der ligget to bronzealderhøje, Broderhøje, der forsvandt i løbet af 1800-tallet. I 1970 blev der foretaget en spændende udgravning ved de tilbageværende sten. Her blev Amagers ældste spor efter oldtidens plov, arden, afsløret.
Tømmerupvej 13                 
Svenningsen maskinfabrik var oprindelig en smedje, der blev grundlagt i 1861 af smed Andreas Svenningsen. Smedeboligen er stadig intakt på Tømmerupvej 13 og benyttes i dag til kontor m.m.
Tømmerupvej 37                
Tømmerup Skole er opført 1908 som erstatning for den gamle Tømmerup-Ullerup Skole, Tømmerupvej 157. Skolerne var tegnet af arkitekt J. P. Bacher.
I kælderen var der indrettet en gymnastiksal, i stueetagen var de 2 klasselokaler og på 1. sal havde førstelæreren en lejlighed.
Skolen blev nedlagt i 1943 og anvendt først som fabrik og siden som privat beboelse.
Tømmerup Stræde             
Fortsæt ad Tømmerup Stræde og fornem det gamle landsbymiljø her. Vejenes forløb, Tømmerup Stræde, Ugandavej og Høgsbrovej er som for flere århundrede siden. De resterende gårde fra den gamle gårdrække er nu i grundmur, men flere længer har stadig stråtag.
Tømmerup Stræde - Nordrehøj                 
Nordrehøjs stuehus brændte omkring 1900 men blev genopbygget, her har samme familie levet i flere generationer.
Gadekæret    
Tømmeruphøj var ligesom naboen en af de mindre gårde i landsbyen.
Den næste gård, Højgård, brændte fuldstændig ned i 1839, blev genopbygget på stedet, men allerede året efter udbrød der igen brand på gården, hvor der skete stor skade på bygningerne.
Gadekæret ved Tømmerup Stræde, blev først og fremmest anvendt som branddam, men var også legeplads for børn. Om sommeren fangede de haletudser, om vinteren løb de på skøjter.
Birkegården
Ved gadekæret ligger Birkegården, tidligere tiders vel nok største gård i Tømmerup. Gården var udsat for to brande i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningerne er blevet renoveret gennem tiden. Gården var ejet af samme familie gennem tre generationer, men er overtaget af Tårnby Kommune.
Følg Høgsbrovej, der tidligere hed Tømmerup Kirkevej, tilbage til Tømmerupvej,  Vejen gik fra Tømmerupvej mod nordvest til Løjtegårdsvej og svarer nogenlunde til nuværende Høgsbrovej. Den gamle Tømmerup Nordre Vej var en del af nuværende Tømmerup Stræde.
Sæll Vertu    
Tilbage på Tømmerupvej kommer man forbi et sælsomt udseende hus med et lige så særpræget navn Sæll Vertu. Bygherren var ejeren af Kirstinehøj, Niels Knudsen, hvis kone Kirstine ifølge flere kilder, stødte på navnet i en roman. Ordet er islandsk og betyder noget i retning af velsignet være eder. Huset er opført i 1901.
Foto: Kurt Pedersen
Hjørnegård  
På Tømmerupvej op mod Englandsvej ligger yderligere et par ældre gårde på højre side, Hjørnegård, der stammer fra 1700-tallets midte.
Lykkebogård                     
Dobbeltgården Lykkebogård fra midten af 1800-tallet og Isakgårdens stuehus fra slutningen af 1800-tallet, længerne er dog ældre.
Foto: Kurt Pedersen
Tømmerupvej 65               
På venstre side af Tømmerupvej i nr.65 var der gennem flere generationer karetmagerværksted, hvor gårdenes vognhjul blev fremstillet og repareret. Bagved denne ligger en mindre ældre ejendom.
Den efterfølgende gård Nybo er nyopført i 1901, de tidligere bygninger var fra første halvdel af 1800-tallet.
Tømmerup Kro                 
På samme side inden Englandsvej er en statelig bygning bedre kendt som Tømmerup kro. Kroen blev bygget i 1898 og var oprindelig indrettet til høkeri. Efter et par år fik huset også funktion som kro. Udenfor kroen blev der i mange år afholdt tøndeslagning, og om aftenen varmede man sig inden døre på kroen med rompunch og en svingom.
Krovirksomheden er erstattet af en erhvervsvirksomhed.
Foto: Kurt Pedersen
Tømmerupvej 72               
På denne del ligger en lang række gårde, den første på hjørnet har oprindeligt været en temmelig stor firlænget gård.
På Tømmerupvej 72 ligger Tømmerupgård. Den ældste del af gården er fra 1700-tallet.
På den modsatte side af vejen ligger Fædres Minde, Tømmerupvej 85, der er opført i midten af 1800-tallet.
Stuehuset i ejendommen nr. 84 er bygget i 1875.
For enden af Rytterstien ligger Bakkegården, hvor et moderne parcelhus fungerer som bolig, mens den oprindelige gård anvendes til andre formål.
Fædres Gave og Rønnegård                   
Fædres Gave i nr. 108 er fra anden halvdel af 1800-tallet.
Rønnegård på vejens venstre side har tidligere været et stort gartneri, og blev grundlagt i 1927 af Albert Lindgreen og stadig beboet af samme familie.
Foto: Kurt Pedersen
Tømmerupvej 157             
På Tømmerupvej 157 ligger den gamle Tømmerup-Ullerup Skole, der blev opført i 1832 men afløst af to ens skoler i de to landsbyer i 1908.
Efterkommere fra skolens sidste lærer, Godtfred Thybo, bor stadig i huset.
Viberup        
På den modsatte side af Nøragersmindevej ligger Strandgården, der er opført i midten af 1800-tallet.
Viberup er ikke en egentlig landsby men et lodsejerlav, der tidligere har haft fælles foged med Ullerup.
Viberup var oprindelig kun en stor gård, som efter et sagn er opført som bolig for en elskerinde af Christian IV, fru Vibe. Det kan dog ikke være fru Vibe, der har lagt navn til Viberup, da dette stednavn kendes tilbage til 1377.
Foto: Kurt Pedersen
Ullerup         
I Ullerup lå de 6 gårde inden udskiftningen lå på vestre side af Tømmerupvej. Gårdnumrene startede fra syd.
Gårdrækken fra nummer et til seks er bevaret, de efterfølgende gårde var oprindeligt husmandssteder, der i slutningen af 1800-tallet i folketællingerne fik betegnelsen gårde. På den østre side af Tømmerupvejen dukkede den første ejendom foruden Rågård op i midten af 1800-tallet. Beboerne holder stadig som de eneste i Tårnby Kommune fastelavnsridning med tøndeslagning.
Begynd turen på Tømmerupvej ved Nøragersmindevej.
Tømmerupvej 199. Her blev der opført en smedje i slutningen af 1880-tallet. Smedjen blev kaldt for mellemsmeden, da den lå mellem smedjerne i Tømmerup og Ullerup.
Tømmerupvej 194 er opført i slutningen af 1800-tallet.
Foto: Kurt Pedersen
Tømmerupvej 212 - Frieslandsvej        
På Tømmerupvej 212 ligger Viberupgård. De nuværende bygninger er fra 1885-1910, men der har ligget en gård her tilbage i 1700-tallet.
Fortsæt ned ad Ullerup Stræde. Her lå tidligere flere gårde, der blev eksproprieret til fordel for lufthavnen i 1969/70. Strædet går over i Frieslandsvej, der tidligere hed Ullerup Strandvej.
Frieslandsvej 38 er opført i 1842 og i 1853 blev der indrettet et smedeværksted ved siden af boligen. Smedjen fungerede indtil 1883.
Frieslandsvej 40 A er opført i midten af 1800-tallet Ejendommen var i 1903 rammen om et mord på en gammel aftægtsmand på stedet. Mordet var genstand for en skillingsvise fra samme år.
Frieslandsvej 40 B er bygget i 1868 af bindingsværk og taget belagt med strå, det sidste er nu erstattet med mindre brandbar materiale.
Fortsæt tilbage og drej til højre ned ad Fægårdsvej. Denne vej blev tidligere anvendt til at drive fæ på græs på fælleden. Fæ er et gammelt udtryk for kreaturer.
Granathuset,
Fægårdsvej 47-49 har fået sit navn efter en granat, der blev fundet omkring 1900 på en mark i nærheden og senere opstillet foran huset. Det er det ældste husmandssted i Ullerup og kan spores tilbage til slutningen af 1700-tallet. Huset var oprindelig opført i bindingsværk men har undergået flere renoveringer gennem tiden
På Fægårdsvej 48 ligger byens forsamlingshus, hvor beboerne holder fester og fejrer fastelavn.
Fægårdsvej 56 er opført i 1862. Her boede byens vægter, Vilhelm Olsen, i begyndelsen af 1900-tallet.
Foto: Kurt Pedersen
Lindegård    
Tømmerupvej 249 ligger oppe på marken godt gemt af vejen men med adresse på Tømmerupvej. Hvis man kører hele vejen igennem, kommer man til St. Magleby. Gården var den første, der blev bygget så langt fra landsbyfællesskabet. Familien, der opførte ejendommen, var som en af de få i landsbyen ikke født på Amager og havde måske derfor ikke så meget imod at bo så langt ude.
Lindegård, Tømmerupvej 244 er fra 1800-tallet. Ejendommen blev ombygget i løbet af samme århundrede og fik tilføjet en længe, og blev dermed firlænget. Gårdens navn opstod i 1930’erne, da der blev plantet en allé af lindetræer fra Tømmerupvej ned til gården. Dengang blev jorden drevet som frilandsgartneri.
Ullerupgård   
Ullerupgård, Tømmerupvej 248 stammer fra 1800-tallet og var oprindelig en trelænget bindingsværksgård. Den blev ombygget i perioden 1856-1888. Stuehuset og den østre og vestre længe blev genopført i grundmur og en ny lade blev tilføjet i syd.
Skansen, Tømmerupvej 252 var oprindelig firlænget med stuehuset mod nord. I dag står der kun stuehus og lade tilbage. Bindingsværket i stuehuset er delvis udskiftet.
Overleveringen fortæller, at en skillingsvise fra ca. 1868, skrevet af Julius Strandberg om et bryllup i Ullerup, skulle have foregået på Skansen. Den handler om en noget uheldig brud, der forsvinder fra gildet ud i loen, ikke med sin mand, men med en ganske anden.
Tømmerupvej 260 er en gammel bindingsgård, hvis bygninger sandsynligvis er ca. 300 år gamle. Gården var oprindelig trelænget.
Foto: Kurt Pedersen
Maglegård Tømmerupvej 262               
Gårdens historie går tilbage til 1500-tallet. Ejendommen er ombygget flere gange, så ingen af de oprindelige bygninger står tilbage. Den første større ombygning startede i 1852, hvor 2/3 af stuehuset blev genopbygget i grundmur.
Som i 1700-tallet var der her en storstue med kælder under, på Amager kaldes storstuen ofte på kælderen. Gårdens bomærke kendes fra en gammel gravsten, opbevaret på gården. Bomærker kendes fra middelalderen som et ejermærke, man satte på redskaber og kreaturer. Dette var bl.a. nødvendigt, når man sendte kvæget på græs og fælleden, eller som her på Amager også til Saltholm. Denne gård har gennem ca. 200 år været beboet af den samme slægt, fra begyndelse af 1700-tallet til 1915.
Jansens Minde, Tømmerupvej 265 er opkaldt efter den første ejers far, Henrik Jansen, der ejede Maglegård. Gården blev opført i 1884. Slægten ejede gården i mere end 100 år.
Hvidgård Tømmerupvej 266                    
Hvidgård, er den ældst bevarede gård i Ullerup og menes at stamme fra år 1660.
Gården var gennem 200 år beboet af den samme slægt. I 1934 overtog Oli Albrechtsen gården efter sin far og etablerede sig som gartner. Han dyrkede bl.a. tulipaner, en produktion, der tidligere frydede øjet på Amager, men som nu for længst er forsvundet fra øen.
Hvidgårds navn er af nyere dato og stammer fra Carsten Hvidgård Poder, der ejede gården for nogle år siden.
Foto: Kurt Pedersen
Dortheasminde Tømmerupvej 268       
Dortheasminde, var omkring år 1800 en firlænget, stråtækt bindingsværksgård.
Da Peter Jacob Sally overtog gården i 1838 var den stærkt forfalden, og jorden havde ikke været dyrket længe. Gården er opkaldt efter Dorthea Lafrentz, der var gift med møller Frederik Sally i Kastrup. De fik 9 børn, hvoraf Peter Jacob Sally var den ene. Efter forældrenes død i 1836 og 1837 muliggjorde arven, at Peter Jacob Sally kunne købe gården og renovere den. Et nyt stuehus blev bygget i 1839 og længerne blev efterhånden også genopbygget i grundmur. Gården forblev i familien Sallys eje indtil ca. 1975.
Petersgård Tømmerupvej 272              
Petersgård,  er opført før 1800, men der er intet tilbage af den oprindelige trelængede bindingsværksgård. Stuehuset vendte dengang mod nord. Mellem 1834-1870 blev bygningerne gradvis genopbygget i grundmur. Axel Sally købte gården i 1919 og drev først amagerbrug, der er en kombination af almindelig blandet landbrug og frilandsdyrkning af grovere grøntsager. Men efter nogle år gik han over til intensiv gartneridrift.
I 1970 blev gården solgt til læge Peter Ehlers, efter hvem gården har fået sit navn.
Rågård Tømmerupvej 301                     
Gårdens historie går tilbage til 1500-tallet, hvor slotsskriver Peder Villadsen fik gården overladt afgiftsfrit af kongen. At der også senere var velhavende folk, der boede på Rågård, viser et skifte fra 1677 efter gårdmanden Jacob Jansen, der ved sin død efterlod sig en formue, som i dag ville svare til 20 millioner kroner.
I 1852 blev gården flyttet lidt nord for sin oprindelige plads overfor den gamle vej til Kongelunden. Man genanvendte kampesten fra længerne til de nye, mens det nye stuehus blev opført i grundmur med tegltag. Rågård brændte i 1914 og 1927. Ved branden i 1914 blev længerne og al avlen flammernes bytte, mens stuehus og dyr blev reddet. I december 1927 galede den røde hane igen, alle 3 længer stod i et flammehav. Kun et stykke af den nordre længe, der var skilt med en brandmur, blev stående.
Foto: Kurt Pedersen
Nøragersminde                 
Nøragersminde blev bygget for ca. 200 år siden. Gården er opkaldt efter vognmand Niels Nørager fra København, der i ca.1817 lod gården opføre. Han havde allerede 10 år tidligere købt et stykke jord på 250 tdr. land på Tømmerup Fælled. Dette skete med meget dramatik lige omkring udskiftningen af fælleden.
Nørager havde købt jorden af St. Magleby. Denne by mente, at da man ejede så meget hartkorn i Tømmerup, havde man krav på netop dette stykke jord og dermed de 2300 rigsdaler, som Nørager skulle betale for jorden. Men dette ville Tømmerup ikke finde sig i, så de gik rettens vej, og fik i 1810 dom for, at St.Magleby skulle tilbagebetale dem de 2300 rigsdaler.
Gårdens historie hænger desuden tæt sammen med anlæggelsen af Kongelunden, da vognmand Nørager netop transporterede planter og frø fra de kongelige planteskoler ud på Amager til beplantning af skoven. Det var bl.a. 20.000 rødgransplanter, 70.000 ædelgran, 16.000 ask og frø til birk, eg og hestekastanier.
Gården bestod dengang kun af et stuehus i bindingsværk med stråtag, der var to stuer, et spisekammer og et køkken. Folkeholdet var stort i 1817, der var ansat 9 tjenestefolk. Måske har tjenestefolkene hjulpet til ved anlæggelsen af skoven, hvor der var ansat 20-30 mand. Eller de har måske sørget for bespisning af skovarbejderne, eller inddæmmet det stykke jord ved Kalvebod Strand, som Nørager havde fået tilladelse til et par tidligere. Nørager var den første til at dyrke korn på fælleden, der hidtil kun havde været anvendt til græsningsarealer.
Da Nørager døde i 1828 blev gården solgt til gæstgiver Niels Andersen. Peter Nørager, den ene af Niels Nøragers sønner, der havde hjulpet med driften af gården, blev opsynsmand på Saltholm.
I 1971 købte Tårnby Kommune gården Nøragersminde, og her blev der i 1973 på initiativ af kunstneren Knud Jans indrettet en kommunal kulturinstitution. Hermed var gårdens landbrugsmæssige epoke ovre og en ny æra på vej.
I dag fungerer bygningerne som Kulturhus for børn og unge med bl.a. kommunens musikskole, og har fået navnet Kulturzonen.
Skelgårdskirken - Sindingvej 9            
Skelgårdskirkens første spadestik blev taget 10. maj 1988, og kirken blev indviet 30. juli året efter.
Kirkens fem grundsten blev nedlagt 16. september 1988, og de fem sten kom fra henholdsvis Tårnby Kirke, Vestamager Filialkirke, Kastrup Kirke, Korsvejens Kirke og Store Magleby Kirke.
Grundstensdokumentet blev indmuret i en blykapsel i kirkerummets østvæg til venstre for alteret sammen med et sæt hovedtegninger af den nye kirke og to sæt gangbare mønter fra 1988, skænket af Amagerbanken.
Foto: Jan Rasmussen
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu